Ja sørme 28 år! Det lyder jo helt crazy (så gammel er jeg da ikke?!).
Men jo, jeg er født d. 15. aug. 1979, så i dag er jeg 44 år, og jeg udviklede anoreksi som 16 årig.
Jeg var sådan rigtig fanget i spiseforstyrrelsen i 16 år, og siden da har jeg arbejdet med at få mig selv helt fri. Der er nemlig rigtig meget, man skal arbejde med omkring sig selv, når en spiseforstyrrelse har styret i så mange år. Det er ikke sort-hvidt: enten spiseforstyrret eller ikke. Der er et langt "mellemstadie".
I 2008 udgav jeg min første bog, og det blev startskuddet til at holde foredrag og inspirere andre til at turde slippe spiseforstyrrelsen. Jeg har holdt omkring 100 foredrag rundt i hele Danmark, og jeg har hjulpet mange piger og et par enkelte drenge.
I 2014 blev jeg mor for første gang til min datter Julia, og i 2017 fik jeg min søn Lucas. Så fra 2014 og frem til 2020 trak jeg fokus hjem til mig selv og børnene og var meget mindre aktiv på spiseforstyrrelsesområdet. Jeg kunne dog ikke helt slippe det :) Men foredrag og at hjælpe andre personligt holdt jeg pause med.
Nu er børnene så "store", at der atter er overskud og en kæmpe LYST til at gøre en forskel for spiseforstyrrede. Jeg brænder virkelig for at hjælpe. Jeg brænder for at gøre behandlingen endnu bedre, så andre ikke skal bruge så mange år af deres liv i spiseforstyrrelsens vold, som jeg har gjort.
Ud over at hjælpe spiseforstyrrede, har jeg mit forlag Skriveboblen (www.skriveboblen.dk) - jeg eeeeeelsker at skrive!! Så ved siden af mine "Resten skal nydes"-projekter, skriver jeg mine egne bøger, og jeg hjælper andre med at gøre deres bogdrøm til virkelighed.
Rigtig hjertelig velkommen i mit RESTEN SKAL NYDES-univers!
Ih, du Mille
CVR: 31531128