Foredrag på skoler mm.

Jeg tager ud i folkeskoler, på gymnasier, efterskoler, højskoler mm. og fortæller om, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse - og om vejen ud.


Jeg vil skabe en større forståelse for, hvad en spiseforstyrrelse "er", hvordan man kan støtte og hjælpe, hvis ens veninde/ven har en spiseforstyrrelse, og hvad man kan gøre, hvis man selv erkender, at man har en spiseforstyrrelse. 

Foredrag til behandlere

Hvordan kommer man som behandler ind "bagved" og hjælper den, som har en spiseforstyrrelse, UD? Det ved du - forhåbentlig! - en masse om, hvis du er behandler. Men - måske! - kan du blive endnu klogere ved at spørge én, som selv har været hele behandlingsmøllen igennem? ;)


I kan fx være nogle behandlere på et behandlingssted, som ønsker et foredrag/en samtale med mig. 

Foredrag på behandlingssteder

Er I et behandlingssted, hvor spiseforstyrrede enten er indlagt eller kommer i ambulant behandling, kan I få mig ud som en "inspirator": en spiseforstyrret, som har været, hvor de er nu, men som har vendt 180 grader og er kommet ud af helvedet.


Det giver håb, et kæmpe boost og masser af inspiration!

Foredrag til pårørende

At være pårørende er frygteligt - at stå på sidelinjen og se ens datter, veninde, kæreste, barnebarn osv. ødelægge sig selv :( Hvordan navigerer man i det? Hvordan støtter man bedst, samtidig med at man passer på sig selv? 


I kan fx være en gruppe pårørende, som mødes og udveksler erfaringer, som ønsker at kunne spørge en (ex)spiseforstyrret om alt. Alt det som er svært at spørge, den man er tæt på, om.