D. 1. januar 1992 besluttede jeg mig for, at jeg ville skrive dagbog – hver dag. Og det holdt jeg fast i at gøre hver eneste dag i de næste 10 år (sætter jeg mig noget for, så gennemfører jeg!). Efter de 10 år besluttede jeg mig for kun at skrive med nogle dages mellemrum, og det har jeg holdt fast i lige siden. Så jeg skriver stadig den dag i dag, men kun når jeg har brug for det og lyst til det!

Jeg har læst alle mine dagbøger igennem og valgt dage ud, der beskriver mine tanker om mig selv, min krop, mine frustrationer om "hvem jeg er, og hvad jeg vil", og om maden som blev min destruktive "redning" for at slippe for at mærke mig selv og tage stilling til mig selv. Det blev en effektiv måde at lukke af for Mille på. De valgte dage har jeg samlet til bogen "Lad mig bare forsvinde – en anoreksipiges dagbog". Det er altså udpluk fra min ægte dagbog fra august 1995 til august 2007. Du kommer til at kende mig godt, når du har læst den!

Mit ønske er, at du ved endt læsning forstår, hvad det vil sige at have anoreksi gennem mange år. At det intet har med maden at gøre eller et ønske om at blive "tynd og smuk". Det er et selvværd, der er hamret helt i bund. Og det er det, der skal arbejdes med for at få det godt igen og bryde ud af madhelvedet.

”Lad mig bare forsvinde – en anoreksipiges dagbog” er min første bog, og den udkom d. 26. marts 2008 på forlaget Peoples Press, Phabel.

OBS! D. 6. marts 2013 udkom den i 2. oplag! Den har fået ny forside og ny titel: "En anoreksipiges dagbog" - men indholdet er præcis det samme :)  (et eksempel på at det er det indre, ikke det ydre, der tæller, hehe)