”Ih, du Mille…!” er min fjerde bog – men det er bog nr. tre i serien om mit eget liv. Dvs. det er efterfølgeren til ”Lad mig bare forsvinde” og ”Hvor ser du godt ud”.

Jeg har valgt at kalde den ”Ih, du Mille”, for det tænker man en del gange gennem bogen. Den handler om tiden fra januar 2009 til november 2010, og du følger mig bl.a. i en behandling, som jeg endelig får bevilliget af ”systemet” efter 13 år som spiseforstyrret (bedre sent end aldrig, hva?). Behandlingen hjælper dog ikke en fløjtende fis. Den gør mig derimod mere ”fucked”. Det er generelt en periode, hvor jeg virkelig prøver grænser af, udvikler mig, øver mig i hvordan man lever, og hvor jeg lukker temperamentet ud. Men det er SÅ FEDT, at jeg endelig er kommet så langt, at jeg kan sige: ja, jeg er Mille på godt og ondt. Jeg er ikke fejlfri og perfekt, men det hverken skal, kan eller vil jeg være. Jeg er Mille, der både kan være sød, pligtopfyldende, omsorgsfuld, hjælpsom, kærlig, sjov og fjollet, men som også kan være røvirriterende, fandenivoldsk, grådig, temperamentsfuld, egoistisk og rebelsk. Og jeg kan både være stærk og svag, handlekraftig og handlingslammet.