Jeg hedder Mille (det havde du nok regnet ud), er født d. 15. august 1979, kommer fra Jyllinge, er matematisk student fra Stenløse Gymnasium 1998 og... Nej, det bliver for kedeligt, det her.

Jeg har sultet mig, brækket mig, overspist, overmotioneret, skadet mig selv, taget afføringspiller og jeg har flygtet rundt fra det ene til det andet. Og flygtet fra folk men allermest flygtet fra mig selv. Jeg gjorde ALT for ikke at MÆRKE. Mærke alt det som gjorde så pokkers ondt, og som jeg ikke kunne eller turde forholde mig til. Mit selvværd var ekstremt dårligt (jeg har følt mig lige så lidt værd som en hundelort). En dygtig psykolog, en trafikulykke der kostede mig 5 måneder på krykker, min uddannelse til sexolog samt min stædighed og enorme viljestyrke fik mig ud af misbruget af mig selv. Sidste skridt til friheden blev mit LYST-fokus, og det er det, som jeg vil formidle videre i dag! 

Orv, der kom lidt kød på, hva'?! Og du kan endda få alle detaljerne med, hvis du læser mine bøger "Lad mig bare forsvinde", "Hvor ser du godt ud" og "Ih, du Mille", som bygger på mine ægte dagbøger. Du får sandheden råt og ærligt.

Men nok om min fortid. Nu gælder det fremtiden men mest af alt nutiden! Alt det, som jeg har været igennem, har jeg vendt til at være min styrke i dag. Intet eller ingen skal nogensinde vælte mig igen, og jeg har besluttet - i hver en celle i min krop - at der for mig kun er én vej nu: min LYST-vej!

Livet bliver meget smukkere, når du har LYST til at være DIG.